Når du skal have nyt badeværelse, er valg af fliser oftest en stor beslutning. I Danmark har vi stor tradition for fliser på badeværelset, men i udlandet er det ikke altid sådan.

Enkelt og nøje udvalgte fliser

I ‘gamle dage’ var kutyme at have fliser på stort set alle flader i et badeværelse. I dag kombinerer vi fliser på gulv og i brusenichen med smukt malede vægge. Færre fliser giver mere ro og et mere personligt, velovervejet look.

Og netop det enkle og gennemtænkte valg får du også ved at indrette rummet med samme flise på gulv og væg. Især, hvis badeværelsets form er sådan, at gulvbelægningen kan føres op ad hele den ene endevæg.

Inspiration fra Mellemøsten og romerske bade

Giv dit badeværelse et touch af Mellemøstens dampbade med vores smukke originale marokkanske Zellige og Bejmat fliser i alskens farver eller skab en rolig, jordbunden atmosfære med naturlige terracottafliser i mørke nuancer.
De gamle romerske bade såvel som Østens mystik har sammen med hammam håndklæder, dampbade og hvile brikse fundet vej til de danske badeværelser.

Baderummet til hverdag og wellness

I dag bruger vi badeværelset til hverdagens praktiske tandbørstning og hurtige styrtebad og wellnessområde. Derfor lægger du også større vægt på sanselige udtryk, når du går på opdagelse i de mange muligheder og udtryk i fliser.