Zellige er en af grundstenene i Marrokansk arkitektur. Disse smukke fliser bliver brugt til vægge, lofter, svømmebasiner, springvand og borde i restauranter, butikker og ikke mindst de skønne private hjem og Riad.

Arabisk for flise

Kig ind bag de lukkede facader i Marrakechs Medina og opdag de skønneste huse og gårdhaver, hvor tadelakt og Zellige går op i en himmelsk symfoni af fryd for øjet.

Zilliij eller Zellij er det arabiske ord for de smukke mosaikker, som helt tilbage fra det 10. århundrede har prydet moskeer og paladser i Middelhavsregionen.

Verdens ældste flisehåndværk

Formentlig det ældste flisehåndværk i verden, som stadig udføres præcis som før. Hver eneste flise er håndskåren og håndglaseret i dette ældgamle håndværk, som går i arv fra generation til generation. Som funklende juveler, hver flise med sit eget unikke særpræg, er disse fliser igen blevet kult i moderne hjem.

Smukke i både køkken og bad

Brug dem som backsplash i køkkenet, i brusenichen i badeværelset eller bare på en hel væg fra gulv til loft. Vi garanterer, at denne væg vil være et kunstværk i sig selv.