Ordet terracotta stammer fra italiensk og betyder ‘ophedet jord’. Historien om det brændte røde naturmateriale rækker langt tilbage i tiden og er blevet brugt på forskellig vis. Både i arkitekturen i byrummet og som materiale til potter, krukker og skulpturer.

Slidstærkt gulv

Terracotta er et robust naturmateriale, der med tidens tand og brug får en smuk patineret overflade. Terracotta bliver oftest brugt som gulvbelægning på terrassen, i drivhuse eller udestuer. Lerets naturlige sammensætning giver hver enkelt flise sit autentiske udtryk og særlige farvespil. En kombination, der skaber et smukt, slidstærkt gulv med mange års holdbarhed.

Frostsikker til terrassen

Alle vores terracotta fliser er frostsikre og tåler temperaturer, der matcher de nordiske vejrforhold. Jernet giver en særdeles høj brudstyrke, og den lange brænding sikrer, at al fugt kommer ud af flisen. Terracotta flisen bliver dermed vandafvisende og kompakt og er særligt velegnet til udendørsbelægning.

Naturlig variation i farver

Terracotta er kendt for sin variation i farve, skygge og særlige overfladestruktur. Man kan sige, at terracottafliser er en fejring af kraften i ild og ler og den transformation, der opstår, når disse elementer kombineres. Elementer, der omdanner flisen til et historisk lille kunstværk.

Italiensk håndværk og tradition

Vi er stolte af at være den eksklusive forhandler af de originale italienske terracotta fliser fra den familiedrevne virksomhed Manetti Gusmano & Figli, der i generationer har hyldet de håndværksmæssige traditioner i fremstillingen af de gyldne håndstrøgne fliser.

Med tiden har virksomheden udvidet kapaciteten til også at fremstille maskinproduceret terracotta til brug for større projekter.